Stil CO2-krav til datacentrene om reduktion af deres klimabelastende energiforbrug

Det kan sagtens lade sig gøre. En anerkendt, oveni købet dansk udviklet, teknologi findes allerede, så der er ingen grund til at tøve. Politikerne, ikke bare i DK, burde stille klare krav til ejerne om, at deres datacentre reducerer deres klimabelastende energiforbrug markant og genbruger varmen i fjernvarmenettet.

Fjern CO2-aftryk svarende til hele den globale flytrafik

Teknologien er gennemprøvet og allerede implementeret hos en række af verdens største supercomputere og datacentre. Listen tæller foruden visionære universiteter, statslige institutioner i både USA også Fjernøsten. Således anvender Taiwans største supercomputer, Taiwana 2, Aseteks køleteknologi. Blev en tilsvarende teknologi benyttet af hyperscale aktører som f.eks. Facebook, Google og Apple ville et ekstra CO2-aftryk svarende til hele den globale flytrafik kunne fjernes på årsplan.

Bygherrer og operatører af datacentrene burde pålægges en Euro-norm, i stil med den, der findes indenfor bilindustrien. Alene i DK kan 300.000 husstande opvarmes CO2-neutralt med overskudsvarme fra datacentre, hvis de blev vandkølet. På EU-plan kan hele 6 mio. Husstande holdes opvarmet.

Læs Aseteks opfordring til politikerne om at stille krav

Fjern CO2-aftryk svarende til hele den globale flytrafik

Varm luft

Grøn omstilling handler om varm luft. Om temperaturer, der stiger som følge af CO2 udledningen til atmosfæren; om klimaet på vores klode, der forandrer sig faretruende i disse år. Men desværre også om ”tomme ord” og manglende politisk vilje. Alle partier taler om grøn omstilling og vigtigheden af at investere i nye, klimavenlige teknologier, men det bliver ved snakken. De kunne passende starte med at kræve genanvendelse af den enorme mængde strøm, der hver dag spildes i danske datacentre (og endnu værre globalt), og derved gøre miljøet en kæmpe tjeneste. Men de gør ikke noget – det er deres valg.

Vi har også et valg, og et ansvar. Et ansvar, som vi hos Asetek, har tænkt os at leve op til. Det er baggrunden for, at vi netop har indrykket en helsides annonce i alle de landsdækkende aviser. En annonce, der under overskriften Varm Luft opfordrer læserne til at konfrontere de opstillede kandidater med spørgsmålet: hvorfor stiller I ikke krav til datacentrene? Hvorfor bliver det ved den varme luft?

Asetek A/S i Aalborg kritiserer politikerne i en annoncekampagne i landets største aviser med temaet ”Varm Luft”, når de i jagten på korte, salgbare punchlines har fravalgt at diskutere det gigantiske potentiale for CO2-neutral genvinding af varme fra hyperscale datacentrene. Dermed kunne Danmark og EU ellers få væsentlig nemmere ved at leve op til FN’s klimamål

Se annoncen og læs hele pressemeddelelsen her


"Med vandkølingsteknologi fra Asetek kan 75% af det totale strømforbrug genvindes som 60o varmt vand i fjernvarmenettet – uden brug af energislugende eksterne varmepumper. Og oveni spares op mod 25% af det totale strømforbrug, fordi vandkøling er så meget mere effektivt."

En grønnere fremtid for de danske data centre

Ifølge Energistyrelsens fremskrivning anslås det, at 17% af Danmarks strømforbrug vil gå til datacentre i 2030. Asetek har løsningen - en patenteret teknologi, der kan reducere datacentrenes strømforbrug til køling med op til 50%, ved at vandkøle direkte på processorerne fremfor at luftkøle hele rummet.

Vandkøling af datacentre med professor i energiplanlægning Henrik Lund

Hvad skal der til for at politikerne får øjnene op for vores grønne løsning på en af de største energimæssige udfordringene for fremtidens Danmark?

Vandkøling af datacentre fra en klimamæssig synsvinkel

Læs nedenstående Q&A med stifter og direktør hos Asetek, André Sloth Eriksen. Ønsker du ikke blot at læse et uddrag, kan du gøre dette ved at trykke på nedenstående link.

Læs den fulde Q&A

Er vandkøling i computere, servere og datacentre overhovedet en moden teknologi?

Asetek opfandt sine lukkede vandkølekredsløb i 2003 og fik sin første OEM-ordre med HP tilbage i 2007. Dengang var det HELT nyt, alligevel gik HP forrest og implementerede det i sine gaming PC’er og kommercielle arbejdsstationer.

Er der afgiftsbesparelser og dermed provenutab for statskassen?

Skatter og afgifter er et politisk tema. Det beskæftiger Asetek sig ikke med. I vores optik, går det ud på at spare CO2 og redde miljøet til vores alles bedste. Hvis staten ønsker det, kunne man blot belægge varmen med samme afgift som i dag, og dermed gøre omlægningen afgiftsneutral.

Kan datacenterbranchen sammenlignes med bilbranchen, hvor der stilles store krav til udledning?

Ja – datacenterbranchen kan på mange måder sammenlignes med bilindustrien. Det er vigtigt at forstå, at de sociale medier etc, blot er én kategori (hyperscale) hvor Facebook, Google, Paypal, LinkedIn osv. får produceret deres egne servere hos ODM’er i Kina og Taiwan. Disse Hyperscale-kunder drifter typisk selv deres datacentre.

Hvis vandkøling er så godt, hvorfor har serverproducenterne som Dell, HP osv. samt Hyperscalefirmaer som Facebook, Apple osv. ikke taget det til sig?

Dell, HP osv. lever bl.a. af at sælge servere. Da der foreløbig ikke politisk stilles miljøkrav til datacentrene, og kunderne dermed ikke efterspørger det, giver det ikke mening for dem at implementere det.

clear