Wednesday, May 22, 2019

Et klimaaftryk mere fatalt end den globale flytrafiks er på spil:
”Vælgerne skal vide, at der kan stilles realistiske klimakrav til energislugende datacentre, der skyder op i Danmark og EU”

Asetek A/S i Aalborg kritiserer med annoncekampagnen ”Varm Luft” politikerne, når de i jagten på korte, salgbare punchlines har fravalgt at diskutere det gigantiske potentiale for CO2-neutral genvinding af varme fra hyperscale datacentrene. Dermed kunne Danmark og EU ellers få væsentlig nemmere ved at leve op til FN’s klimamål

De store globale klimaudfordringer er af alle partier udnævnt til et af de vigtigste temaer i den igangværende valgkamp. Netop derfor beskyldes landets politikere - med statsminister Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og også f.eks. også Uffe Elbæk i spidsen - over en bred karm for VARM LUFT. De kritiseres for ikke at tage en af største klimaudfordringer - hyperscale datacentrenes energiforbrug - seriøst i deres personlige kampe for at levere korte, salgbare punchlines, der umiddelbart fungerer på tv i jagten på stemmer ved EU-valget allerede på søndag og ved Folketingsvalget den 5. juni. Kritikken fremgår i helsides ”valg”-annoncer i alle landets større dagblade torsdag den 23. maj – indrykket af Asetek A /S. Den succesfulde, internationalt orienteret teknologivirksomhed i Aalborg har siden 2003 har været specialiseret i vandkøling af først PC og siden 2012 også datacentre.

Hele 17 pct. af Danmarks energiforbrug og dermed potentielle klimaaftryk fremskriver Energistyrelsen med opbakning fra bl.a. Klimarådet nemlig, at driften vil koste i 2030 af de planlagte megastore datacentre. De faciliterer bl.a. streaming vores Netflix- og HBO-film m.fl., servicerer vores sociale medier, og i det hele taget holder bl.a. vores tablets og smartphones kørende i 6. gear på internettet. Det koster enorme mængder strøm at køre datacentrene. Et megastort klimaaftryk – internationalt endnu større end den forkætrede globale flytrafiks, hvis der ikke gøres noget.

Nedvurderer vælgerne og den indlysende løsning
For sagen er, at der faktisk er anerkendte og gennemprøvede tekniske muligheder for at stille realistiske krav til f.eks. Apple, der lige nu bygger ved Viborg, Google ved Fredericia og Facebook ved Odense, forklarer Asetek CEO, André Sloth Eriksen. Han fortsætter:

”Hos Asetek konkluderer vi pba egen erfaring, at politikerne – eller måske i virkeligheden deres kyniske kampagnestabe - foreløbig kryber bevidst uden om, fordi muligheden ikke kan forklares på fire ord, skønt teknikken er simpel. De fleste nedvurderer dermed indirekte vælgerne og ikke mindst datacentres store klimaproblemer og den indlysende løsning. De vil også i den sammenhæng hellere tale om elbiler, havvindmøller og kødfri dage, som de måske vurderer enhver vælger og journalist umiddelbart har en holdning til, men som ikke løser ret meget på kort sigt i forhold til datacentre. Altså mest varm luft uden sandsynlig effekt på kort sigt.”

André Sloth Eriksen understreger, at hans mål absolut ikke er at lukke datacentre i Danmark, der så bare kan fortsætte deres energihungrende og klimabelastende drift andetsteds. Datacentre er grundlæggende et gode, som vi hverken i dag i 2019 eller i 2030 kan undvære. Han vedgår også gerne, at Asetek, der tjente 4,5 mio. dollars sidste år, har økonomisk interesse pga sine indlysende tekniske forudsætninger for at kunne skabe mange flere end sine nuværende ca. 100 arbejdspladser – de fleste i Danmark - hvis politikerne tør stille de indlysende krav.

”Hyperscale datacentrene, som dem der etableres nu med endnu flere på vej i Danmark og over hele verden, kan med realistiske og enkle krav tvinges til genbruge det massive strømforbrug i form af fjernvarme. Vel og mærke med varmt vand og uden de, af politikerne, kritiserede varmepumper. Teknikken kunne være Aseteks vandkøling på processorerne, men der findes også andre brugbare teknologier, der er gennemprøvet og internationalt anerkendt og stort set intet ekstra koster. Det mener vi at vælgerne skal have at vide og mulighed for at tage stilling til, inden de kommende klimavigtige valg til EU-parlamentet og Folketinget. I sidste ende bør de overveje, om vi i Danmark som klimaforgangsland kan bringe det til hele EU,” understreger Andre Eriksen.

”Kravet behøver ikke at være meget anderledes end de EU-normer, som man stiller til bilbranchen og som førte til eksempelvis  katalysatorer og dieselbilernes partikelfiltre.” Politikerne siger igen og igen på TV, at der kræves handling, og man skal løse problemerne med teknologi. Det har jeg svært ved at få øje på sker i praksis, men selv om politikernes andre krav lyder godt på TV.”

Asetek-direktøren tilføjer, at han de seneste måneder har været i personlig dialog med mange landspolitikere, der er grundigt orienteret om, at de tekniske muligheder er tilstede.

”Uffe Elbæk er en af de politikere, som vi har haft direkte samtaler med, og som jeg har en klar opfattelse af i virkeligheden er meget positiv, men alligevel ikke har fundet anledning til at tage emnet op. På samme måde med f.eks. Mette Frederiksens og Lars Løkkes kampagnestabe, ligesom vi har mødtes med flere folketingspolitikere og EU-politikere. Alle virker positive, men ikke mange af dem mener åbenbart, at det lige nøjagtigt er deres ansvar eller interesse at gøre noget ved det. Mette kan vi ikke en gang få til at besøge virksomheden i hendes egen valgkreds, selvom Socialdemokratiet gør sig til miljøets forkæmper. Nu vil vi med annoncerne gøre vores for, at vælgerne alligevel får indsigt, så de kan overveje muligheden,” slutter André Eriksen.

Fakta: Børsnoterede Asetek A/S i Aalborg vandkøler allerede 13 af verdens største supercomputere / datacentre. Fra de atomare myndigheders i USA til Taiwans forskningsministeries. Med Aseteks vandkøleteknik direkte på processorerne kan kølevand fra datacentre leveres direkte til CO2-neutralt (gen-)brug i fjernvarmenettet ved den optimale temperatur på omkring 60 grader - uden brug af eksterne varmepumper. Og ikke bare som lunkent vand, som kræver ekstra opvarmning, som mange beslutningstagere stadig har opfattelsen af. Blev tilsvarende teknik også benyttet af hyperscale aktører som f.eks. Facebook, Google og Apple ville et ekstra CO2-aftryk svarende til hele den globale flytrafiks kunne fjernes på årsplan. Bygherrer og operatører af datacentre burde pålægges en Euro-norm, ligesom bilindustrien også er blevet pålagt. Alene i DK kan 300.000 husstande opvarmes CO2-neutralt med overskudsvarme fra datacentre, hvis de f.eks. blev vandkølet. På EU-plan kan hele 6 mio. husstande holdes opvarmet.

Læs mere om Asetek og den grønne datacenter-løsning her: www.grønneredatacentre.nu.

To nyproducerede Asetek- videoer – hver under tre minutter:

  • Og her en med udgangspunkt i professor i energiplanlægning, Henrik Lund, der får vores eget datacenter præsenteret (der nu kobles til Aalborg Fjernvarme) og bl.a. udtaler sig om det drifts og klimamæssige perspektiv i vores teknik ift. til fjernvarme: https://www.youtube.com/watch?v=NA2u7wIPIJg#action=share

For yderligere oplysning og kommentarer, kontakt: André S. Eriksen, adm. dir. Asetek tlf. 2125 7076, email: ceo@astek.comOg læs endnu mere på på www.asetek.com

Foto Aseteks CEO og CFO André Sloth Eriksen (th. med cowboybukser) og Peter Dam Madsen i Aseteks ingeniørafdeling.

clear